Hop til indhold

Vi hjælper dig med at skille dig ud

IMG 0572
Skærmbillede 2026 03 03 Kl. 13.09.41
Skærmbillede 2026 03 03 Kl. 13.11.35
IMG 9494 2
Screenshot 2026 03 03 At 13.24.05
Laagpaa 21
November 57

GotFat startede i 2007 af Emil, Thor og Thomas, tre studiekammerater på Medievidenskab i Aarhus. I starten var det bare et fritidsprojekt, hvor vi lavede musikvideoer og efterhånden mindre reklamer og informationsvideoer.

I 2013 tog vi springet og gjorde GotFat til vores levevej. Rejsen begyndte beskedent på et ni kvadratmeter stort kontor, som vi generøst fik stillet til rådighed af Deluca Film. Det var her, fundamentet for vores virksomhed blev lagt.

I 2014 besluttede Thomas at træde ud af GotFat, hvorefter Emil og Thor har drevet firmaet med en klar vision: Man kan sagtens producere det næste hit til HBO i Aarhus, selvom man starter som "uprøvede provinsamatører".

 

GotFat er født ud af en passion for at lave fede film, heraf navnet GotFat. Det var, og er stadig, selve filmmediet og det tekniske håndværk, der udgør fundamentet i alt, hvad vi laver. Det betyder, at vi bevæger os mellem to verdener: originale fortællinger og skarpe kommercielle produktioner.

De originale fortællinger er drevet af vores lyst til at fortælle historier, der betyder noget. Her dykker vi ned i det personlige, det samfundsrelevante og det skæve.

Vi elsker at samarbejde med dokumentarister og andre produktionsselskaber, som deler samme fortællelyst som os. Denne nysgerrighed har ført os vidt omkring; fra de tætte jungler i Nicaragua og rå filmoptagelser i et afrikansk fængsel til det personlige møde med teenagere, der ikke føler sig hjemme i deres egne kroppe.

De kommercielle produktioner dyrker vi med præcis samme filmiske gejst. Vi nyder udfordringen i at ramme en præcis tone eller bryde de traditionelle rammer for, hvad en reklame kan være. Uanset om vi arbejder direkte med en slutkunde eller indgår i samarbejde med et bureau, er det glæden ved at fortælle de rigtige budskaber på en engagerende måde, der driver os.

Vi ser det ikke som et valg mellem det kunstneriske og det kommercielle, men som en luksus at kunne begå os i begge lejre. Det er netop i skiftet mellem de langvarige, dybe dokumentarprojekter og de hurtige, skarpe reklamefilm, at vi holder os kreative og aldrig keder os.

Vi er stolte af at være forankret i Aarhus. Vi tror ikke på, at det kræver en adresse i hovedstaden at lave fede film, men derimod et stærkt miljø, hvor talenter får lov til at slå rødder.

Derfor arbejder vi aktivt for at styrke og løfte det aarhusianske filmmiljø. Vi ved af egen erfaring, hvor meget det betyder at få en håndsrækning i de tidlige år. Derfor har vi et åbent kontor, hvor vi med glæde stiller vores fysiske rammer, professionelle udstyr og mangeårige erfaring til rådighed for aspirerende filmfolk.

Bliv en del af vores fantastiske kundeskare.

Arla@2X
Ecco@2X
Grundfos@2X
Dr@2X
Midttrafik Logo 2X

Let's get fat together.